Bombusfilm producerede i alt tre film om kulturlandskaber for Nordisk Kulturlandskabsforbund i 2022. Denne film handler om stendiger.
I Danmark findes mange stendiger, hvor af flere dog er tilgroede eller tildækkede med jord. Men på den gamle herregård Rugaard på Djursland kan man se mange flotte stendiger, som fremstår som vigtige kulturhistoriske elementer i landskabet. I filmen fortælles om digernes historie og om deres rolle som stabile biotoper i landskabet samt om de trusler, der truer stendigerne. Desuden fortælles om fædriften og skovdigerne.
Vært: Flemming Nielsen, Forstkandidat og formand for Nordisk Kulturlandskabsforbund.
Filmene er produceret 2022 for Nordisk Kulturlandskabsforbund af Bombusfilm med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.