Bombusfilm har haft fornøjelsen af at producere i alt tre film om kulturlandskaber for Nordisk Kulturlandskabsforbund i 2022. Denne film handler om heden.
Heden spillede tidligere en stor rolle i det danske kulturlandskab. I filmen besøger vi Øster Lem Hede, hvor fårehyrde Annette Rosengaard Holmenlund forklarer om vandrehyrdeprincippet, om vigtigheden af, at hyrden kender sine arealer og om hvordan fårene kan styres til en målrettet afgræsning. Hedens historie og udvikling forklares i korte træk og der ses optagelser af hedeafbrænding. Til sidst forklarer Berit Kiilerich fra Lystbækgaard om hvilke produkter heden kan levere til lokalsamfundet.
Vært: Flemming Nielsen, Forstkandidat og formand for Nordisk Kulturlandskabsforbund.
Filmene er produceret 2022 for Nordisk Kulturlandskabsforbund af Bombusfilm med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.